Sammen med sit hold har Richard Hart skabt sin egen version af et dansk, lokalt bageri, og et sted hvor de har mulighed for at dele deres begejstring for dét brød og wienerbrød som de holder mest af med kunder og venner. Med inspiration fra hele verden vil udvalget reflektere både danske traditioner samt Richards og holdets internationale opvækst og rejser.

Richard Hart flyttede fra San Francisco til København for mere end et år siden, efter at have arbejdet med Elisabeth Pruiett og Chad Robertson i syv år, senest som chefbager på det internationalt anerkendte bageri Tartine. Før Richard gav sig i kast med bagerhåndværket arbejdede han som kok i Storbritannien og USA, for eksempel for Jeremy Fox på Ubunto i Napa Valley i Californien.

Siden Richard ankom i København med sin kone og fire drenge har han rejst rundt i hele landet og i Europa for at mødes med små, passionerede producenter, i en søgen efter de lækreste af sæsonernes råvarer til Hart Bageriets udvalg. Udover at udvikle deres egne opskrifter har bageriet i løbet af de seneste fire måneder bagt for restaurant noma, et samarbejde som vil forsætte i fremtiden.

Mette Beck Adsbøl har rollen som General Manager i bageriet, og arbejder i det daglige tæt sammen med Richard, med 13 års erfaring i Lagkagehuset, blandt andet som leder i det oprindelige bageri på Christianshavn. Holdet består derudover af Susannah Schoolman, som har arbejdet på b.Patisserie i San Fransisco, Aris Albinana og Wendy Williams, som begge har bagt hos Tartine og Talia Richard-Carvajal, som har forladt Claridge’s i London for at slutte sig til Hart-holdet.